Beskrivelse
Ved svejsning i rustfri stål og andre ædle metaller er der en række forhold under svejsningen, der ved ganske simple procedurer kan give betydelige besparelser i form af mindre gas- og tidsforbrug.
Desuden minimeres behovet for mekanisk efterbehandling. I praksis kan det ofte konstateres, at metoderne til at opnå det iltfattige svejsekammer er mangfoldige. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan man gør. Det er først og fremmest vigtigt at fokusere på troværdigheden af værktøjet. Det skal virke efter hensigten hver gang, uanset en række variable forhold; eksempelvis i hvilken position der svejses, om der er bøjninger etc.








